Get Up to 40% OFF New-Season Styles * Limited time only.

Baklys/bremselys/blinklys

Filter

Hvad er baklys/bremselys/blinklys og hvad bruges det til?​

Baklys – der skal være 1 – 2 baklys bagpå – de skal lyse hvidt og belyse vejbanen bag bilen. De må kun kunne aktiveres, når bilen står i bakgear.

Bremselys – der skal være mindst to og højst tre bremselygter bagpå. De skal lyse rødt og 4-5 gange så kraftigt som almindeligt baglys. Typisk er baglygtepærer på 5 watt og bremselyspærer på 21 watt. Disse må kun kunne aktiveres ved brug af bremsepedalen.

Hvad er blinklys og hvad skal de bruges til?

To blinklygter foran, bagpå og på siderne med gult lys. Selve lygten eller pæren behøver dog ikke være gul. Blinklygter skal blinke med en frekvens på 60-120 gange i minuttet og skal kunne ses i selv kraftigt sollys.

Der er øjensynligt mange, der er i tvivl om, hvad korrekt brug af blinklys er.

Blink altid, når du kører ind på og væk fra motorvejen

Du skal altid blinke, når du kører ind på motorvejen, uanset om klokken er 16 eller 3 om natten. Det samme gælder, når du skal væk fra motorvejen. Husk at tænde blinklyset i passende tid efter forholdene på vejen, så du vejleder og ikke vildleder den øvrige trafik.

Blink altid, når du skifter vognbane på motorvej. Det er lovpligtigt at blinke, når du skifter bane på motorvejen – også selvom du er den eneste bil i miles omkreds.

Blink ikke, når motorvejen deler sig.Er du placeret i den midterste vognbane, når motorvejen deler sig, bør du som udgangspunkt ikke blinke. Du fortsætter nemlig i samme vognbane. Hvis du blinker, kan du risikere, at de andre bilister tror, du vil trække over i deres bane.

Blink ikke, når to motorveje løber sammen. Er du placeret i en vognbane, der løber sammen med en anden vognbane, når to motorveje fletter sammen, bør du som udgangspunkt ikke blinke. Igen kan du risikere, at andre bilister tror, du vil trække over i deres bane. Husk altid at orientere dig i spejle og over skulder, når din vognbane fletter sammen med en anden vognbane.

Sådan signalerer du for forankørende, at du vil overhale. Vil du overhale en bil, som ligger i yderbanen, kan du signalere til føreren, at du vil forbi, ved at vippe kortvarigt med det lange lys. Husk at holde en sikker afstand til den forankørende.

Overhold hastighedsbegrænsningerne, også når du overhaler. Overhal aldrig højre om, da det kan udløse et klip i kørekortet.