Get Up to 40% OFF New-Season Styles * Limited time only.

Lovgivning

Generelle regler og tips for billygter i Danmark

I 2011 indførte EU en regel om, at der skal være kørelys foran på alle nye biler, også om dagen. For at spare på energien gælder kravet ikke lys i baglygterne.

På nye biler er kørelyset typisk en LED-lys-stribe under eller ved siden af forlygterne

Reglerne har givet danskerne en særlig udfordring. Vi har nemlig gennem mange år vænnet os til, at både forlygter og baglygter tænder, når man starter bilen.

Men sådan er det ikke med en del nye biler. Her er det kun kørelyset foran, der tænder, når bilen starter. Mange glemmer derfor at tænde baglygterne, når det bliver mørkt eller når sigtbarheden er nedsat. Det kan give farlige situationer i trafikken, fordi det er svært at se biler uden lys bagpå.

EFTERMONTERET LED-LYS GIVER HØJERE SIKKERHED, MEN ER DESVÆRRE ULOVLIGT

Hvis du har købt en ny bil, så er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan lyset virker. Nogle biler er indrettet sådan, at lyset bagpå automatisk tænder, når det begynder at bliver mørkt eller der er nedsat sigtbarhed. I andre indikeres det, at man skal tænde lyset, fx ved at der ikke er lys i instrumentpanelet. Nogle biler kan omkodes, så baglygterne tænder, når du starter bilen. Dit værksted kan fortælle dig, om det er muligt i din bil.

LED-teknologien giver et bedre lys end almindelige halogenpærer, hvilket hæver sikkerheden på vejene.

I EU må man kun montere LED-lyskilder i lygtehuse, der er godkendte til det fra fabrikken. Her en udtalelse af en af landets største leverandører af LED-lyskilder.

LED giver et hvidt lys

Hvad er de sikkerhedsmæssige fordele ved LED-lys?

“Et klarere og hvidere lys giver generelt en tryggere køreoplevelse, da bilisten bedre kan orientere sig og har bedre udsyn over kørebanen. Ud over det klare, hvide dagslys, giver LED kraftigere lys dér, hvor bilisten skal bruge det. Det betyder, at bilisten opdager forhindringer forude op til 2-3 sekunder hurtigere sammenlignet en standard halogenpære. Og det kan jo være forskellen på, om en ulykke sker eller ej,” udtaler han.

Er der miljømæssige fordele?

“Vores LED-forlygter holder op til 10 gange længere sammenlignet med en standard halogenlyskilde, så der er i teorien penge at spare for bilisterne. Samtidig bruger de halvt så meget strøm og er dermed en mindre belastning for miljøet.”

Er det tilladt at eftermontere LED pærer på en bil i Danmark?

“Det er i princippet lovligt at eftermontere LED-lyskilder, hvis lygtehuset er godkendt til LED. Virkeligheden er dog, at ingen halogen-lygtehuse i dag er godkendt til LED. Det er derfor ulovligt at eftermontere LED-retrofitter i en halogenlygte og køre på offentlig vej. Der arbejdes på løsninger med udskiftelige LED-lyskilder, men der er endnu ikke udviklet tilpassede LED-lygtehuse i en standardisering, design og pris, der gør dem økonomisk bæredygtige. Der går dog ikke mange år, før vi ser signallys som blink og stoplys i LED.”

“Det er naturligvis en smule modsætningsfyldt at repræsentere LED-produkter, som kun må anvendes off-road og ikke på offentlig vej. Særligt når man tænker på, at lyset ved korrekt installation overholder alle krav i synshallerne, og at køreoplevelsen hos bilisten er langt bedre og mere sikker end ved halogenbelysning. Jeg håber selvfølgelig, at lovgivningen ændres i fremtiden – for bilisternes skyld.”

Vi hos “LED-til bilen” er helt enige i den betragtning. Det er bedre – det er mere økonomisk og bedre for miljøet, så det burde kunne indføres straks i alle lygtehuse.

Fakta om LED lys

Hvad er en LED pære?

Det er en lyskilde med en lysemitterende diode som er placeret på en køleplade. Lysdiodens varme spredes bagud – ikke fremad som en almindelig lyskilde.

Hvad er fordelen i forhold til halogen?

LED-lys udsender hvidt dagslys, hvilke giver større kontrast, skarpere gengivelse af vejbanens forløb og tydeligere refleksioner af vejmarkeringer og skilte. Det hvidere lys er bedre til at holde bilisten koncentreret og vågen i mørke, hvilke giver en mere sikker og komfortabel køreoplevelse. LED-lys er klarere, da de har en højere Kelvin temperatur på 5800K – det svarer faktisk til solens lys.

Hvis du har en bil, hvor baglygterne ikke tændes automatisk, kan du kontakte dit værksted og høre, om det er muligt at få omkodet bilen, så baglygterne altid lyser, når der er tænding på bilen. Det kan lade sig gøre på de fleste – men ikke alle – biler.

Hvis det er kørelyset foran (typisk to LED-lysstriber), der tænder sammen med baglygterne, når bilen startes, skal du stadig huske at tænde nærlyset, når det bliver mørkt og når sigtbarheden er nedsat.

Et godt tip er at parkere foran en butiksrude og afprøve alle lygtefunktionerne. Så kan du også se, om der er nogle pærer, der ikke virker.

Hvis du parkerer forlæns op mod en butiksrude, kan du kontrollere nærlys, kørelys, fjernlys, positionslys, blinklys og evt. tågelygter foran.

Hvis du parkerer baglæns op mod en butiksrude, kan du kontrollere, om baglygterne er tændt – og samtidig også kontrollere stoplyset og blinklyset bagpå. Du kan også tjekke, hvordan det ser ud, når du tænder positionslyset og evt. tågebaglygte(r).

Du kan også gå en tur rundt om bilen for at se, hvornår de forskellige lygter er tændt, og hvordan det ser ud.

Husk særligt at afprøve tågelygterne for og bag (hvis der er tågelygter på din bil) –  så du ved, hvordan det ser ud, når de er tændt. Det er sjældent, man bruger dem, så det er godt at genopfriske det engang i mellem.

Husk, at når du kører bil, er det dit ansvar, at du har tjekket at, bilens lygter virker, og hvordan de forskellige lygter aktiveres og afbrydes. Det er vigtigt, at du har godt styr på bilens funktioner, så du ikke skal sidde og prøve dig frem, mens du kører. For det tager din opmærksomhed væk fra trafikken.